Foreningen af Autolakerere og Industrilakerere, FAI FAI extranet, FAInettet Ridser i lakken Kvalitetssikring, KS 2000 Information om lak, LAKinfo
Du er her:  » Om KS 2000 Udskriv  Send til ven
KS 2000
  
  
  
  
  
  
  

KS 2000 kvalitetsstyring

 
KS 2000 er FAI's kvalitetsstyringssystem, der giver vejledning og retningslinjer for virksomheder, der ønsker at levere et dokumenteret og kontrolleret kvalitetsprodukt, som til stadighed lever op til FAI's anbefalinger, standarder og normer. MANconsult Danmark A/S certificerer alle virksomheder i henhold til KS 2000.
 
Bilfabrikker, bilimportører, autoværksteder, forsikringsselskaber og de pri­va­te kunder kræver alle kvalitet. Ved at indføre kvalitetsstyring efter KS 2000 kan virksomheden sikre sig, at den til stadighed opfylder kundens krav og forventninger i forhold til det aftalte arbejde. Og kunden får en sikkerhed for, at virksomheden arbejder seriøst med kvalitetsstyring og er bevidst om betydningen af et kontrolleret miljø og arbejdsmiljø.
 
KS 2000 kan anvendes som et opslagsværk og som inspiration for alle virksomheders kvalitetsarbejde.
 
Ved indførelse af kvalitetsaktiviteter i overensstemmelse med ”FAI's kvalitetsstandard” kan virksomhederne blive KS 2000 certificeret – og man modtager et KS 2000 certifikat og et certificeringsskilt. Der er mulighed for at udbygge denne certificering med miljøstyring og arbejdsmiljøstyring.
 
Kvalitetsstyringen medvirker til at fastholde et højt fagligt niveau, og en høj kvalitet i alle arbejdsprocesser på virksomheden. Det gælder hele forløbet fra modtagelse til aflevering til kunden. Det drejer sig om at sikre en høj produktkvalitet og effektivitet i de forskellige forretningsgange – til fælles glæde for både kunde og virksomhed. Det gælder eksempelvis lakopbygning, farvetilpasning, glans, lagtykkelse, overfladestruktur og – renhed samt de mere administrative rutiner og kundeservice.
 
KS 2000 fokuserer på, at der løbende sker kvalitetsforbedringer i virksomheden. Ved en KS 2000 certificering træffes der eksempelvis aftale om konkrete forbedringer, som der løbende følges op på. Det er samtidig helt centralt, at virksomhed og medarbejdere lærer af eventuelle fejl, så de ikke gentager sig.
 
FAI's kvalitetsstandard er opbygget som en ramme, og virksomheden kan således gå længere end KS 2000 systemets krav foreskriver. Det betyder bl.a., at:
 
1. 

virksomheden løbende får et godt billede af kvalitetsarbejdet.

2.

 

virksomheden får et godt indtryk af, hvad der fungerer godt – og hvor der er mulighed for forbedringer.
3.

udviklingen i kvalitetsarbejdet løbende kan synliggøres over for medarbejderne.

4.

 

der er mulighed for at profilere virksomhedens kvalitetsniveau overfor kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter.

5.

 

FAI's styregruppe umiddelbart har mulighed for at tilpasse kravene til en KS 2000 certificering.
6. der er mulighed for at arbejde systematisk hen imod en ISO 9001 certificering.
 
FAI samarbejder p.t. med de danske importører af Toyota, Mitsubishi, Ford, Mazda, Suzuki, Volvo, Renault, Peugeot og Mercedes Benz omkring kvalitetsstyring og KS 2000 på eftermarkedet.
 

 

FAI • Autobranchens Hus • Kirkevej 1-3 • 2630 Taastrup • tlf: 3331 4555 • fax: 3331 3075 • fai@fai.dk
 
© Foreningen af auto- og industrilakerere 2008